Skriv til Venstre | Vælgerforeninger | Links |

Velkommen til Venstre i København

Pia Allerslev genvalgt som spidskandidat


19. april 2012. Foto: Hasse Ferrold.

Venstrefolkene i København var onsdag samlet på Rådhuset for at finde deres spidskandidat til næste kommunalvalg. Pia Allerslev blev genvalgt uden modkandidater.

Pia Allerslev har været kultur-borgmester siden 1. januar 2008, da hun afløste Martin Geertsen, der forlod embedet midt i en valgperiode.

Venstrefolkene var ikke kun kommet for at finde deres spidskandidat, men også nummer to på listen, som skal sekundere spidskandidaten.

Valget faldt på Cecilia Lonning, der også i dag sidder i borgerrepræsenta-tionen, hvor hun primært beskæftiger sig med uddannelse og skolepolitik.

Læs mere her.

Opstillingsmøde for KV13 - nu med Søren Pind


Opstillingsmødet for borgmesterkandidater den 18. april (omtalt nedenfor) på Københavns Rådhus bliver krydret med et politisk oplæg fra MF Søren Pind. Glæd jer !

 

 

 

 

Opstillingsmøder KV13

2. april 2012

På generalforsamlingen blev procedurer for opstilling af kandidater til Københavns Borgerrepræsentation vedtaget.

Opstilling af spidskandidat og 2. borgmesterkandidat sker på opstillingsmøde den 18. april 2012

For de efterfølgende kandidater på listen er der frist for indsendelse af interessetilkendegivelse den 1. august 2012, hvorefter der i efteråret 2012 holdes nyt opstillingsmøde. Forinden holder vi en række informationsmøder m.v.

Alle, der kunne overveje at stille op som kandidat til Københavns Borgerrepræsentation, opfordres til at deltage.

Generalforsamling med Kristian Jensen


13. marts 2012

Tak til alle for en god generalforsamling i Venstre i København her til aften.

På baggrund af et tilbageblik på de politiske kampe og sejre i det seneste år, fik vi en god drøftelse af processen frem mod det næste store slag: kommunalvalget i november 2013.

Fuld af gå-på-mod for det forestående arbejde måtte vi ud i kampvalg til bestyrelsen.

Til sidst - men ikke mindst - fik vi en peptalk af Venstres næstformand Kristian Jensen, der mindede os om, at ikke alt skal planlægges langt ud i fremtiden. Vi skal bare klø på og være spontane. Det virkede med betalingsringen. Det virker nok også med meget andet. God kamp :-)

Procedure for opstilling af 1. og 2. spidskandidater til KV2013

Generalforsamlingen besluttede bl.a. en procedure for opstilling af 1. og 2. spidskandidat.

Vi skal have valgt vores politiske leder og spidskandidater for den næste valg periode.

Anmodningsfristen for kandidater hertil er d. 20/3. Anmodning skal foreligge skriftligt med tilkendegivelse fra kandidaten samt mindst 1 medlem af enten BR gruppen eller bestyrelsesmedlem af ViK som stiller.

Vi skal derfor opfordre alle kandidater til hurtigst muligt at fremsende de ovennævnte dokumenter til formqnden.

Bestyrelsen støtter genvalg af den siddende Borgmester Pia Allerslev som 1. spidskandidat, samt opfordrer til at også 2. spidskandidaten findes i den siddende BR gruppe for at sikre erfarne kræfter.

Alle kandidater der har meldt sig inden fristens udløb vil skulle holde et oplæg   inden afstemningen på opstillingsmødet d. 18/4.

Såfremt der er kampvalg vil der af bestyrelsen blive lavet en lille folder med oplysninger om de enkelte kandidater forud for opstillingsmødet, hvor der vil være et billed samt en KORT beskrivelse af hver enkelt kandidat.

Betalingsringens død var tema på generalforsamlinger


22. februar 2012.

De københavnske vælgerforeningers generalforsamlinger i aftes blev indledt med fælles politisk drøftelse, med oplæg fra betalingsrings-ordfører, MF Martin Geertsen.

Stemningen var høj på selve dagen, hvor statsminister Helle Thorning-Schmidt havde ladet sive, at rege-ringens eget slagnummer var afgået ved døden. I vores forsamling vil betalingsringens bortgang ikke blive mindet med "elsket og savnet".


Med applaus blev Susanne Lindholm hilst velkommen, da hun stødte til efter et debatmøde på Christiansborg om emnet, som hun havde arrangeret.

Susanne står også bag hjemmesiden www.nejtaktilbetalingsring.dk og hun har bl.a. indsamlet godt 10.000 underskrifter mod betalingsringen. Rigtig godt gået af begge!

Herefter holdte de enkelte vælgerforeninger generalforsamlinger. Også mange af vores 200 nye medlemmer valgte at påtage sig opgaver i de lokale vælgerforeninger og det tegner rigtig godt for fremtiden.

VKO nytårskur på Københavns Rådhus


19. januar 2012

I aftes ønskede medlemmer af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti hinanden godt nytår på København Rådhus.

Langt over 100 havde anmeldt sin ankomst, så den traditionelle nytårskur var flyttet fra BR-salen til den langt større festsal.

Læs mere om nytårskuren her.

Mod takststigninger / mod løftebrud


17. januar 2012

I dag trådte nye takststigninger på 3% på kollektiv trafik i hovedstads-området i kraft.

Regeringspartierne havde ellers lovet takstnedsættelser i valgkampen. SF havde f.eks. lovet nedsættelser på 40%. Men det er jo blot endnu et løfte, de er løbet fra.

Dette markerede vi ved at være på gaden ved Hovedbanegården, Nørreport Station og Rådhuspladsen, hvor vi uddelte søde bolcher i en sur tid.

Mange MF'ere var med. Her Kristian Jensen.

Juleafslutning på rådhuset


17. december 2011

Julen står for døren og Venstres gruppe på Københavns Rådhus havde tradi-tionen tro inviteret medlemmer til gløgg, æbleskiver og en beretning fra kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev om året, der er ved at være gået.
I år var der dobbelt så mange deltagere, som sidste år - og stemningen var også dobbelt så god.

Se flere fotos her.

Venstres Landsmøde i Odense


22. november 2011.

Venstre i København deltog i week-endens landsmøde i Odense med 25 delegerede samt et større antal gæster uden tale- og stemmeret. Men alle med ret til bifald. Og det var der rigtig god anledning til.

Fra talerstolen kom der mange gode, spydige og humoristiske kommentarer til den nye regerings politik og løftebrud. Og Lars Løkke Rasmussen fremlagde 5 nye sigtelinier for Danmarks fremtid.

Læs mere her.

Politik og ølsmagning


3. november 2011.

Sidste onsdag havde V, C og DF i København et velbesøgt politisk møde på rådhuset, som inkluderede øl-smagning med det nye mærke Kissmeyer Beer & Brewing, skabt af brygmester Anders Kissmeyer, tidligere Nørrebro Bryghus, som introducerede deltagerne til de nye øl.

Borgmester Pia Allerslev (V), Jakob Næsager (C) og gruppeformand Carl Christian Ebbesen (DF) kom med aktuelle politiske oplæg undervejs.

Se flere fotos her.

Tak for din stemme


I lokalaviser, der dækker alle husstande i København, har vi i den sidste uge af oktober haft annonceret en tak for din stemme til folketingsvalget.

Vi vil gerne holde kontakten med vores vælgere. Annoncen giver derfor mulighed for at tegne et medlemskab af Venstre for kun 100 kr. resten af året.

Se nærmere her.

Kulturnat. Nej til bompenge


15. oktober 2011.

Venstres stand på rådhuset havde fokus på den kommende betalingsring, som vil koste en almindelig pendler 11.000 kr. om året.

Rigtig mange gæster skrev under på protesten mod den røde betalingsring og den medbragte underskriftsbog måtte deles til tre, så der ikke opstod for lange køer.

Se fotos fra aftenen her.

Venstres landsmøde i Odense


8. oktober 2011.

Venstre holder landsmøde i Odense lørdag-søndag den 19.-20. november.

Både delegerede og gæster kan deltage. Læs mere om program, adgang, hotelbookning og bestilling af billetter til den legendariske aftenfest her.

Se også vedhæftede indbydelse.

Se opdaterede informationer om Venstres Landsmøde 2011 på www.landsmoede.venstre.dk

Tak til alle de frivillige


16. september 2011.

Herfra skal lyde en tak til alle de frivillige hjælpere, som har bidraget med plakat-ophængning, gadeaktioner, pjece-uddeling og meget mere i en fantastisk valgkamp, der har emmet af kampgejst og entusiasme.

Endvidere tak til alle de tilforordnede og valgstyrerne på de enkelte valgsteder, som var med til at afvikle valghand-lingen i god ro og orden.

Se fotos fra nogle af de mange aktiviteter.

Resultat af de personlige stemmer

16. september 2011

På baggrund af noterede stemmetal fra optællingen af de personlige stemmetal i dag vil resultatet for de enkelte kandidater være følgende samlede stemmetal. I parantes er angivet de personlige stemmer heraf:

De 3 Venstre-mandater i Københavns Storkreds går til: 

Søren Pind 42.076 (15.100)
Martin Geertsen 5.590 (1.965)
Jan E. Jørgensen 5.160 (1.934)

Suppleanterne fordeler sig som:

Marion Pedersen 4.185 (1.645)
Cecilia Lonning 3.067 (1.062)
Michael Haugaard 984 (344)
Michael Lange 941 (328)
Ulrik E. Fink 842 (304)
Leslie Arentoft 740 (253)
Jimmy Sindahl 506 (168)
Steffen Kjær Johansen 492 (177)
Sven Aage Schlosrich 330 (109)

Til lykke med valget til Søren, Martin og Jan - og til lykke til alle for de gode resultater.

Venstre vandt, men mistede regeringsmagten


16. september 2011

Stemmerne ved gårsdagens folketingsvalg er nu talt op.

Samlet går Venstre frem fra 26,3 % til 26,7 % af stemmerne og bliver dermed Danmarks største parti.

Venstre øger antallet af folketingsmedlemmer fra 46 til 47.

I Københavns Storkreds får Venstre nu 3 mandater mod de nuværende to.
Optællingen af de personlige stemmer pågår, så vi ved endnu ikke hvilke tre kandidater, der er blevet valgt.

Samlet har den Blå Blok dog mistet sit flertal i Folketinget og regeringen er trådt tilbage. Lars Løkke Rasmussen udtalte det på denne vis ved aftenens fest på Islands Brygge:
"Jeg har i dag givet nøglerne til Statsministeriet til Helle Thorning Schmidt. Jeg håber, hun passer godt på dem, for de er kun til låns".

Folketingsvalg udskrevet


26. august 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har i dag udskrevet folketingsvalg til afholdelse torsdag den 15. september.

Følg med i vores kampagneaktiviter i kampagne-kalenderen.

Se kandidaterne i København.

Bliv tilforordnet vælger på et valgsted.

Se fotos fra kampagnen.

Læs om Venstres politik.

Læs om oppositionens politik.



Venstre "glemmer" ikke valgløftet, så vi lader det stå her på hjemmesiden.

Arrangementer:



Deltag i:
Debat om KV13.
Blå 1. maj.
Infomøder for nye medlemmer.
"Kun for kvinder"-hyggeaften.
Debatmøder om de 5 sigtelinier.
Læs mere her

Kloge ord:

"Politik er værst, når politikerne siger noget den ene dag for senere at sige det stik modsatte af taktiske grunde".
Helle Thorning-Schmidt, Politiken, 8/9 2007

Tilmeld dig Venstre i Københavns mailingliste

Bliv medlem